Den amerikanske elektriker er nu blevet genstand for øjenlægers nysgerrighed, efter hans egen læge skrev om hans særlige tilfælde i The New England Journal of Medicine.
Manden blev ramt af det voldsomme stød i venstre skulder, og 14.000 volt passerede gennem hans krop og efterlod betydelige skader - blandt andet på hans optiske nerve, der forbinder øjet med hjernen.
Fire uger efter ulykken tog manden til lægen med synsproblemer. Her viste det sig, at det kraftige stød havde givet ham grå stær, der er en uklarhed på øjets linse. Hos manden her, havde stæren helt usædvanligt stjerneform.
Læs også: Bruger du briller? Så skal du lægge denne makeup
Manden måtte opereres og fik implanteret nye linser, men hans syn er fortsat meget nedsat.
- Øjet er som et kamera. Hvis linsen er skadet, kan den erstattes af en ny, men hvis "filmen" - i dette tilfælde den optiske nerve og nethinden - er skadet, får du aldrig et godt billede, siger mandens øjenlæge, Bobby Korn fra universitetet i San Diego ifølge livescience.com.
Følg Dagens.dk på Facebook - klik her og vær med
Se billeder af mandens usædvanlige øjne her: