Nicolai Haugsted
Et nyt lægestudie har undersøgt COVID-19 og og dets effekt på forskellige medicinsorter – og én viser bemærkelsesværdige resultater.
Forskning tyder nu på, at en almindelig nasal antihistaminspray — azelastine — kan beskytte mod smitte med SARS‑CoV‑2. Det fremgår af en fase II‑undersøgelse, hvor deltagere i behandlingsgruppen havde færre COVID‑19‑infektioner end kontrolgruppen og oplevede mildere forløb.
Viral beskyttelse på næsespray
Azelastine bruges normalt til behandling af allergisk rhinitis, men forsøg in vitro har vist, at stoffet kan hæmme både viralt binding til ACE2-receptorer og bakterielt viralt protease (Mpro). Den nye kliniske undersøgelse satte det på prøve: 450 deltagere blev randomiseret til at modtage enten 0,1 % azelastine nasal spray eller placebo tre gange dagligt i otte uger. Test med antigenprøver to gange om ugen, efterfulgt af PCR for positive, viste markant forskel.
I gruppen, der fik azelastine, blev 2 % smittet, mod 6,7 % i placebogruppen — det svarer til omkring 70 % lavere risiko. Derudover blev smitteforsinkelsen forlænget med cirka 12 dage, og behandlingsgruppen var i gennemsnit positive 1,7 dage færre ifølge antigenprøver. Symptomatiske tilfælde var også færre. Interessant nok gav behandlingen også reduceret forekomst af rhinovirusinfektioner: 2 % i behandlingsgruppen mod 6 % i placebogruppen.
Samlet blev 9 % af azelastinegruppen ramt af PCR‑påviste luftvejsinfektioner, mens det tilsvarende tal i kontrollen var 22 %. Deltagere med tidligere antistofpositiv status havde en lavere, men ikke ubetydelig, risiko for ny smitte.
Bivirkninger og metodebegrænsninger
Bivirkninger var normalt milde: smag af bittert, næseblod og træthed forekom hyppigere i azelastinegruppen, men samlet set ikke markant mere end i placebogruppen. Undersøgelsen havde dog klare begrænsninger — især at den var single‑center og relativt lille. Derudover kunne den bitre smag afsløre behandlingsgruppen, og placebo-næsesprayen kunne selv bidrage med en vis barriereeffekt i nasalt væv.
Forskerne bag opfordrer til større multicenterforsøg for at bekræfte effekten og evaluere mulighederne for anvendelse i højrisikosituationer som rejser og større forsamlinger.
Resultaterne peger mod, at azelastine kan være et praktisk, relativt sikkert supplerende værn mod SARS‑CoV‑2 og andre luftvejsvira — men endnu ikke langt nok til, at det kan anbefales som almindelig forebyggelse uden yderligere bekræftelse.
