10 ting der gør din kæreste liderlig, når han mindst venter det

Skrevet af Ane Sørensen

05/09/2017
Foto: Shutterstock (modelfoto)
Foto: Shutterstock (modelfoto)
Nogle gange er de mest enkle ting, som har den største effekt. Her er 10 ting, som pludselig kan tænde din partner.

Mest læste i dag

En dejlig duft, et frækt minde eller måske noget så enkelt som et sæt helt nyvasket sengetøj. 

Sommetider er det ikke mere, der skal til, for at pirre din bedre halvdel. 

Cosmopolitan har samlet en række ting, der kan tænde din kæreste på et øjeblik.

1. En sang, der vækker frække minder.
Når vi hører bestemte sange, vækker de ofte minder om en oplevelse eller en følelse, som vi forbinder med dem. Måske husker din kæreste en sang, som spillede i baggrunden, mens I to havde sex hele natten. Eller en sang, som fik jer ud på dansegulvet, da I mødte hinanden første gang.

2. Duften af din parfume.
En lækker duft kan hurtigt sætte gang i hans fantasi. Ligesom musikken, er lugte virkelig noget, der kan vække minder hos os. Måske minder duften ham om din nøgne krop eller om det, I har lavet sammen i dobbeltsengen.

3. Når du sender ham en lummer sms.
Send ham en sms om, hvad der venter ham, når han kommer hjem. Skriv, hvad du vil gøre ved ham og hvad, du gerne vil have, at han gør ved dig. Han vil få travlt med at komme ud af døren og hjem til dig.

4. Når du tager din flotteste kjole på.
Prøv at gøre lidt ekstra ud af dig selv. Barber dine ben, tag din røde kjole på eller måske den læbestift, som din kæreste allerbedst kan lide. Mange mænd er ret visuelle, og han vil garanteret tænde på, at du har gjort dig endnu mere lækker for hans skyld.

5. Rent sengetøj.
De fleste elsker følelsen af at lægge sig i en seng med helt rent sengetøj. Men der er faktisk også nogle - både mænd og kvinde - der ligefrem bliver tændt af de nyvaskede lagner. Det er der i hvert fald noget, som tyder på, hvis man skal tro en britisk undersøgelse.

6. Når du tager hans skjorte på.
Hvis du og kæresten har sovet nøgne sammen - eller måske i underbukser - så prøv at tage hans skjorte på om morgenen og overrask ham i køkkenet. Han vil med garanti nyde synet af dine flotte stænger under hans store skjorte. Der er bare noget sexet over en kvinde klædt i en mandeskjorte.

7. Når du får ham til at grine.
Der er nogen, der siger, at latter er det allerbedste forspil. Der er i hvert fald ingen tvivl om, at det er virkelig sexet, når din partner kan få dig til at grine højt. Så hvis du gerne vil tænde ham eller hende, så er det bare om at lire nogle gode vittigheder af.

8. Når du er passioneret.
Få ting er så sexede som en person, der virkelig brænder for noget. Det betyder egentlig ikke så meget, hvad det er, vedkommende går op i. Men hvis han eller hun udstråler sin passion, kan det være svært at modstå.

9. Når han spiser østers eller jordbær.
Flere forskellige madvarer siges at øge vores lyst til sex. Det gælder blandt andet østers, chokolade og jordbær. Så hvis du gerne vil fyre lidt op under din kæreste, skal du måske overveje at servere dette for ham.

10. Når du viser lidt hud.
Lad rullekraven eller de lange jeans blive i klædeskabet. Tag en kjole eller nederdel på og vis ham dine ben. Eller vis lidt kavalergang i en nedringet bluse. Et glimt af din hud, vil sætte gang i hans frække fantasi.

Frækt studie: Så meget sex skal du have ifølge din alder