Forside Nyheder Vi gider ikke arbejde hjemmefra – selvom vi sagtens kan

Vi gider ikke arbejde hjemmefra – selvom vi sagtens kan

Vi gider ikke arbejde hjemmefra – selvom vi sagtens kan

Lige nu læser andre

Sidder du altid på kontoret, når du arbejder? Eller hænder det, at du tager udstyret med hjem eller på farten for at arbejde der?

Der er faktisk overraskende få, der vælger at tage arbejdet ud fra kontoret, selvom det er en oplagt mulighed. Vi er med andre ord håbløst bagefter – med vores tankegang, ikke med teknologien.

En ny undersøgelse, foretaget af Berent Analyseinstitut på vegne af Evernote, viser, at mere end hver fjerde – 78 procent – bruger mindre end fem minutter på at få alle systemer op at køre, når de er på arbejde. Uanset hvor de befinder sig. Det vil sige, at vi sådan set slet ikke behøver sidde på kontoret for at arbejde effektikt – vi kan lige så godt sidde i lufthavenen, hos en kunde, til kaffemøde i byen, eller hjemme i sofaen, for den sags skyld.

LÆS OGSÅ: Her er beviset: Kontorarbejde gør dig gammel før tid

Læs også

Overraskende nok er det mindre virksomheder, der har bedst styr på teknologien. I virksomheder med under 100 medarbejdere, siger 39 procent, at de bruger mindre end et minut på at få alle systemerne klar, når de ikke befinder sig på kontoret. For større virksomheder gælder det kun otte prcent.

– Det er interessant at se,  at de mindre virksomheder er bedre end de større virksomheder til at investere i effektive backend-systemer, der giver mulighed for fleksibelt arbejde. Det skyldes måske, at de mindre virksomheder lettere kan implementere fx cloud-baserede tjenester og hermed øge fleksibilitet for deres medarbejdere, siger Cristina Riesen, General Manager EMEA hos Evernote.

De ældre arbejder mere væk fra kontoret end de unge

Derfor skulle man måske tro, at flere ville vælge at arbejde eksempelvis hjemmefra. Men det er langt fra tilfældet. Ifølge undersøgelsen arbejder 73 procent af danskerne kun uden for kontoret mindre end én gang om ugen. 13 procent gør det én til to gange om ugen, og kun tre procent arbejder væk fra kontoret tre-fire gange dagligt.

Følg Dagens.dk på facebook – altid gratis nyheder og underholdning

Hvad der, ifølge folkene bag undersøgelsen, er det mest overraskende, er, at det er de 40-45-årige, der oftest tager arbejdet med hjem eller ud i verden. De 25-39-årige er langt mindre mobile, og foretrækker oftest at blive på kontoret for at arbejde.

 

Læs også

Ads by MGDK