Forside Sundhed Vigtig besked til alle med visdomstænder

Vigtig besked til alle med visdomstænder

dentist, tandlæge
Shutterstock

Mange kunne have været flere smerter foruden, hvis der var blevet grebet ind i tide.

Lige nu læser andre

De fleste danskere kan nikke genkendende til, at tandpine er noget af det værste.

En dunkende, borende smerte, der ikke bare forsvinder, men tværtimod tager til og fylder mere og mere, indtil den er umulig at ignorere.

Alligevel viser det sig, at mange kunne have været flere smerter foruden, hvis der var blevet grebet ind i tide.

Burde have grebet ind noget før

Danske tandlæger oplever, at den kommunale tandpleje ikke får fjernet nok visdomstænder i tide, mens patienterne stadig er unge.

Konsekvensen er, at mange i 20’erne og 30’erne senere udvikler infektion omkring visdomstænder, som kunne være håndteret tidligere i det offentlige system – med risiko for cyster, lokale betændelsestilstande og i nogle tilfælde infektionsspredning til resten af kroppen.

Læs også

“Infektion omkring visdomstænder er den største smerte, som vi ser på klinikken. Vi oplever ofte, at folk er syge, når de kommer ind,” siger Zohair Azzouzi, som har undervist på Tandlægeskolen i København i tandkødssygdomme og i dag driver Tandliv, som har klinikker på Vesterbro og i Glostrup.

Han oplever samtidig, at mange patienter behandles gentagne gange med antibiotika uden at få fjernet årsagen til infektionen:

“Jeg oplever, at folk kommer ind med en visdomstand, får antibiotika og falder til ro igen. Et halvt år senere ringer de igen, fordi det er hævet op. Det kan gå fra en kronisk infektion til en akut infektion og tilbage igen. Selv et popcorn, der sætter sig i tandkødet, kan få det til at blusse op igen. Jeg kan sagtens møde dem to til tre gange, før vi får tanden fjernet. Vi vil jo gerne begrænse brugen af antibiotika.”

Bør vurderes flere år før

Allerede i 2022 opdaterede Dansk Selskab for Oral og Maxillofacial Kirurgi deres nationale retningslinjer for diagnostik og fjernelse af visdomstænder.

Her anbefales det, at visdomstænder vurderes klinisk og radiologisk allerede i 16-20-årsalderen med henblik på at identificere tænder, der ikke forventes at kunne bryde frem sygdomsfrit.

Læs også

Formålet er at kunne planlægge en eventuel fjernelse tidligere i livet – blandt andet fordi en visdomstand, der ligger tæt på nerven i underkæben, kan være mere kompliceret at fjerne senere, når rødderne er fuldt udviklede.

Ifølge Sundhed.dk er der samtidig færre komplikationer ved fjernelse af visdomstænder hos yngre patienter, mens risikoen stiger med alderen.

Op mod 70-90 procent af underkæbe-visdomstænder fjernes i løbet af livet.

Tidlig vurdering og i nogle tilfælde planlagt fjernelse kan derfor være med til at forebygge:

  • Gentagne akutte infektioner
  • Færre sygedage
  • behov for akut tandoperation
  • og brugen af antibiotika senere i livet

Da den kommunale tandpleje i dag dækker unge op til 23 år, kan tidligere planlagt behandling medføre øgede udgifter for kommunerne på kort sigt.

Læs også

Til gengæld kan planlagt fjernelse i ungdomsårene potentielt reducere behovet for akut kirurgi og gentagen antibiotikabehandling senere i livet.

Tandlæger efterlyser derfor tidligere indgriben i tråd med faglige anbefalinger fra 2022 for at forebygge infektioner og reducere behovet for akut behandling senere – også selvom det kan betyde øgede udgifter her og nu.

Ads by MGDK