Kamille Isaksen
De falske læger kan være en trussel mod patienternes sundhed.
Internettet er blevet et naturligt sted at søge svar, når kroppen gør ondt, eller man bliver bekymret over et symptom.
På sociale medier er det samtidig blevet nemt at finde personer, der tilsyneladende har den faglige viden til at give et hurtigt svar.
Men et troværdigt udseende er langt fra altid ensbetydende med troværdig information.
Nu bliver der advaret mod et omfattende netværk af lægeprofiler på YouTube.
Personerne optræder i kitler, bruger lægetitler og giver sundhedsråd, men der er et afgørende problem. Lægerne eksisterer slet ikke.
De er skabt ved hjælp af kunstig intelligens, og nogle af deres råd kan ifølge en dansk læge i værste fald udgøre en trussel mod patienternes sundhed.
Tusindvis af falske læger
Det spanske faktatjekmedie Maldita har afdækket et internationalt netværk med mindst 1.000 AI-skabte lægeprofiler.
Tilsammen står profilerne ifølge mediet bag omkring 100.000 videoer på YouTube, som er blevet udgivet på cirka 30 forskellige sprog.
Også dansktalende brugere bliver forsøgt fanget af indholdet.
Her optræder de kunstigt skabte læger blandt andet under danskklingende navne som Sofie Larsen, Emma Poulsen og Louise Nygaard.
Flere af videoerne kommer med opsigtsvækkende påstande om alvorlige sygdomme. En profil hævder eksempelvis, at alle spor af kræft kan fjernes på blot 24 timer.
En anden påstår, at et bestemt stykke frugt hver dag kan få mennesker til at sige farvel til Alzheimers.
Kan få patienter til at droppe lægen
Problemet er ikke kun, at oplysningerne kan være forkerte. De kan også påvirke, hvordan patienter reagerer på sygdom og symptomer.
Daniel Sindhøj fra Dansk Selskab for Almen Medicin advarer over for TjekDet om, at konsekvenserne potentielt kan være alvorlige.
Hvis mennesker stoler på oplysninger fra AI-genererede læger, kan det nemlig føre til, at de undlader at kontakte deres egen læge.
Dermed risikerer falske sundhedsråd at forsinke den rette undersøgelse eller behandling.
Bag profilerne ligger samtidig et økonomisk incitament. Kanalerne kan blandt andet tjene penge gennem betalende abonnenter, donationer eller salg af forskellige produkter.
Der er derfor god grund til at være ekstra kritisk, næste gang en tilsyneladende læge dukker op på YouTube med et enkelt svar på et kompliceret sundhedsproblem.
