Selv små mængder alkohol kan påvirke din kræftrisiko mere, end mange danskere er klar over.
Et glas vin til maden eller et par øl i weekenden er for mange danskere en helt almindelig del af hverdagen.
De fleste er samtidig klar over, at et stort alkoholforbrug kan have alvorlige konsekvenser for helbredet. Alligevel er der én risiko, som overraskende få danskere kender til.
Alkohol kan nemlig øge risikoen for kræft og det gælder også, selvom man kun drikker små mængder.
En undersøgelse fra Kræftens Bekæmpelse viser, at blot 28 procent af voksne danskere uden hjælp kan nævne sammenhængen mellem alkohol og kræft.
Risikoen gælder flere kræftformer
Ifølge Kræftens Bekæmpelse øger alkohol risikoen for mindst syv forskellige kræftformer. Det gælder blandt andet brystkræft og tarmkræft.
Risikoen er ikke kun forbundet med et stort eller langvarigt alkoholforbrug.
Når det gælder brystkræft, stiger risikoen ifølge Kræftens Bekæmpelse allerede ved et forbrug på én genstand om dagen.
Det bekymrer Mette Lolk Hanak, der er forebyggelsesdirektør i Kræftens Bekæmpelse.
“Det er bekymrende, at så få af os kender kræftrisikoen ved alkohol, når der er så tydelig en sammenhæng med flere kræftformer,” siger hun.
Undersøgelsen bygger på svar fra 3.064 danskere mellem 18 og 74 år.
Det skriver BT.
Intet forbrug er helt risikofrit
Budskabet fra Kræftens Bekæmpelse er samtidig, at der ikke findes et alkoholforbrug, som er fuldstændig uden kræftrisiko.
Vil man begrænse risikoen for alkoholrelateret kræft mest muligt, er det sikreste derfor slet ikke at drikke alkohol.
Det betyder dog ikke, at risikoen er den samme, uanset hvor meget man drikker.
Kræftens Bekæmpelse understreger, at kræftrisikoen er lav, hvis man holder sig inden for Sundhedsstyrelsens anbefaling om højst 10 genstande om ugen.
Nu vil organisationen forsøge at gøre flere danskere opmærksomme på sammenhængen.
I ugerne 36 og 37 lancerer Kræftens Bekæmpelse derfor en kampagne, der skal sætte fokus på alkohol og kræft.
For selvom de fleste danskere kender til tømmermændene dagen efter, er de langsigtede konsekvenser tilsyneladende langt mindre kendte.