Forside Livsstil Har du en sok uden makker? Derfor bør du ikke...

Har du en sok uden makker? Derfor bør du ikke smide den ud

Socks, sokker
Shutterstock

En sok uden makker behøver ikke ende i skraldespanden, den kan nemlig være overraskende nyttig.

Det sker i de fleste hjem fra tid til anden.

Efter en tur i vaskemaskinen mangler den ene sok pludselig sin makker, og selv efter grundig søgen er den anden ikke til at finde.

Ofte ender den ensomme sok derfor bagerst i skuffen eller direkte i skraldespanden. Det kan dog være værd at holde fast i den.

For selvom sokken ikke længere kan bruges som normalt, kan den få flere praktiske funktioner rundt omkring i hjemmet.

Gør rengøringen lettere

En af de simpleste muligheder er at forvandle den gamle sok til en praktisk støvklud.

Træk sokken over hånden som en handske, og brug den til at tørre støv af på eksempelvis hylder, fodlister, møbler og andre steder, hvor det kan være svært at komme til med en almindelig klud.

Tricket kan være særligt effektivt på persienner, fordi man kan føre fingrene langs lamellerne og dermed komme til på begge sider.

Bomuldssokker er særligt velegnede, da materialet både er blødt og absorberende. Efter rengøringen kan sokken blot vaskes og bruges igen.

Det skriver mediet EVZ.

Kan give skabet en frisk duft

Den uparrede sok kan også få en helt anden funktion.

Hvis den er ren og helt tør, kan den fyldes med eksempelvis tørret lavendel. Herefter bindes toppen sammen med et bånd eller en elastik.

Den hjemmelavede duftpose kan derefter placeres mellem tøjet, i en skuffe eller i linnedskabet.

På den måde kan den gamle sok erstatte et produkt, man ellers skulle ud og købe.

Brug den til de små ting

Gamle sokker kan også bruges som simpel opbevaring.

På grund af materialets elasticitet kan de blandt andet bruges til at holde styr på kabler, mindre tilbehør og andre småting, der ellers let bliver væk i skufferne.

Samme trick kan bruges, når kufferten skal pakkes, hvor mindre genstande kan holdes adskilt fra resten af bagagen.

Tykkere sokker kan desuden fungere som et ekstra beskyttende lag omkring skrøbelige genstande.

Så næste gang en sok mister sin makker, behøver skraldespanden altså ikke være næste stop.

Med ganske få ændringer kan den tilsyneladende ubrugelige sok få nyt liv som blandt andet rengøringshjælp, opbevaring eller en simpel duftpose til skabet.

Ads by MGDK