Bedst betalte jobs

webmaster

269 uger siden

|

10/10/2019
En lang uddannelse er ikke nødvendigvis det samme som, at man ender med en af de bedst betalte jobs. Se, hvilke jobs du skal gå efter, hvis du ønsker en høj løn.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Hvis man gerne vil have et de job, der skæpper godt i kassen, er det en god idé at kigge på, hvad man kan opnå at tjene som færdiguddannet, inden man giver sig i kast med selve uddannelsen.

Bedst betalte jobs

Her har vi samlet en række af de jobs, der er de bedst betalte jobs i Danmark ifølge Danmarks Statistik.

Vær opmærksom på, at der kan være jobs af nyere karakter, der indgår i listen, men som ville kunne kvalificere sig. Forklaringen på det er, at der går en del år, før de begynder at optræde i lønstatistikkerne.

Tallene er opgjort i højeste gennemsnitlige månedsløn før skat og inklusive pension, og det er vigtigt at pointere, at der selvfølgelig kan være stor forskel på løn for nyuddannede og på folk med mange års fagligerfaring

Flypilot ca. 127.000 kr.

Uddannelse til pilot er en af de uddannelser i Danmark, som man selv må til lommerne for at få. Til gengæld kan man så ende med en af landets bedst betalte jobs.

Priserne varierer, men prisen ligger ofte på helt op til 800.000 kr. Det afhænger dog af, hvilke fly man ønsker at flyve.

Og man skal være opmærksom på, at det er et fåtal af piloter der, så at sige, ligger i det luftlag, og at en startløn som pilot kan ligge på helt ned til 20.000 kr., så erfaring, rang, flytyper og mange andre ting spiller altså rigtig meget ind her. Læs mere om pilot løn her.

Leder ca. 104.000 kr.

Kan du finde vej til de øverste lag inden for virksomhedsledelse, kan du komme til at høste en af de højeste månedslønninger.

Speciallæger ca. 95.000 kr.

Speciallægerne tjener en lille smule mere end de almindelige læger, der har en månedsløn der ligger i omegnen af 93.000 kr.

Læger med et specialfelt kan være sådan noget som: kirurger, overlæger eller narkoselæger.

Ingeniører indenfor minedrift mm. ca. 82.000 kr.

Ingeniører der arbejder med minedrift eller lignende.

Systemanalytiker ca. 80.000 kr.

En systemanalytiker beskæftiger sig med systemvidenskab, hvilket lidt forenklet handler om udvikling og anvendelse af IT-systemer til forskellige formål. 

Teknikerarbejde inden for skibs- og luftfart ca. 74.000 kr.

Teknikere inden for skibsfart ligger dog omkring små titusinder under det niveau.

Farmaceut ca. 66.000 kr.    

Farmaceuterne er typisk beskæftiget inden for medicinalbranchen. Det kan være i form af for eksempel produktion, udvikling, forskning eller salg af lægemidler.

Foto: Farmaceut

Kemiingeniør ca. 65.000 kr.

En kemiingeniør beskæftiger sig bl.a. med fremstilling af kemiske produkter.

Advokat ca. 64.000 kr.

Advokater er beskæftiget inden for jura og kan findes inden for en lang rækker områder, såsom erhverv, skat og retssystemet.

Revision og regnskab ca. 58.000 kr.

Revisorer og regnskabscontrollere tager sig af virksomheders regnskab og indberetninger samt rådgivning omkring forhold som investeringer og skat.

Ingeniør inden for mekaniske systemer ca. 60.000 kr.

Arbejder inden for industrien med at skabe og udvikle systemer til brug for eksempelvis produktion. Andre ingeniører ligger på nogenlunde samme lønningsniveau som beskrevet her.

Tandlæge ca. 60.000 kr.

En tandlæge kan både forebygge og behandle tænder. Læs mere om tandlæge løn.

Vurderings- og takseringsarbejde ca. 60.000 kr.

Her arbejder man for eksempel med skadesvurdering og forsikring m.m.

Boreanlægsarbejder ca. 54.000 kr.

Dette kan for eksempel være en boremester eller en anden person der arbejder inden for boringer efter olie eller gas.

Dyrlæge ca. 52.000 kr.

Dyrlæger er som regel privatpraktiserende, altså har de deres egen praksis, men dyrlæger kan også sagtens være ansat på dyreklinikker eller dyrehospitaler.

Foto: Dyrlæge

Bedst betalte job er ikke det samme som det rigtige job

Inden der går alt for mange dollartegn i øjnene, er det vigtigt at huske på, at uanset hvor højt betalt et job er, så er det ikke det værd, hvis man er ved at brække sig over at gå på arbejde hver dag.

Derfor er det vigtigt at vælge ud fra sin interesse, fremfor kun at gå efter de bedst betalte job.

Det er også værd at nævne, at der er mange andre job og retninger end de mere traditionelle, der er nævnt her, som kan være svære eller umulige at opsamle statistik på.

Man kan for eksempel være selvstændig erhvervsdrivende indenfor mange områder, hvor nogle giver en dårlig bundlinje, mens andre når helt op blandt de højeste tal, der er nævnt her i artiklen.

Se lønninger på flere andre spændende jobs her.