Forside Indland 12 milliarder kroner venter på at blive udbetalt: Disse danskere...

12 milliarder kroner venter på at blive udbetalt: Disse danskere har krav på pengene

kroner, krone, money, penge
Kamil Zajaczkowski/Shutterstock

Er du en af dem, der har penge til gode?

Lige nu læser andre

Solcremen er fundet frem, kufferterne står klar – men har du også styr på dine feriepenge?

Det burde du, for lige nu ligger der svimlende 12 milliarder kroner og venter på at blive brugt, op til højsæsonen for strandture, charterfly og campingpladser.

Det skriver Ekstra Bladet.

Ifølge ATP, der administrerer FerieKonto, har danskerne i alt optjent 19,5 milliarder kroner i feriepenge i indeværende ferieår. Godt 7,5 milliarder er allerede sendt ud i omløb, men det betyder, at langt over halvdelen stadig står uforløst – og måske glemt – på kontoen.

Læs også

Tjek dine penge, før du bestiller flybillet

Har du arbejdet som timelønnet, eller har du skiftet job det seneste år? Så er der en reel mulighed for, at du har feriepenge stående, som du ikke har søgt om endnu. Og med inflation, elpriser og benzinregninger in mente, er det ikke det værste tidspunkt at få en økonomisk vitaminindsprøjtning.

“Så kan der nemlig være penge til at dække udgifter i sommerferien,” lyder det fra koncerndirektør for Pension & Arbejdsmarked i ATP, Anne Kristine Axelsson.

Feriepengene kan være gemt i FerieKonto, men de kan også være hos en tidligere arbejdsgiver – især hvis du er fratrådt som funktionær eller har optjent ferie som timelønnet. Det kræver blot, at du logger ind på borger.dk og tjekker op.

Den nye ferielov kræver tilvænning

Ferieloven, som trådte i kraft i 2020, betyder, at feriepenge nu både optjenes og kan bruges løbende. Det lyder smart, men for mange er systemet stadig en labyrint af perioder, udbetalinger og planlægning på forskud.

“Derfor anbefaler vi altid, at man planlægger sin ferie i god tid og så vidt muligt planlægger sin ferie for et helt år, så der er penge og feriedage nok til det hele,” siger Anne Kristine Axelsson.

Systemet fungerer sådan, at man optjener ferie fra 1. september til 31. august året efter. Den ferie kan så bruges frem til og med december i det følgende år. Og har du feriepenge liggende fra et tidligere job, så kræver det separat udbetaling.

Før du klikker “bestil” på rejsen til Rhodos, er det altså værd at tage en tur forbi borger.dk – der kan ligge tusindvis af kroner og vente på dig.

Læs også

Fandt du artiklen spændende? Del den her Del artiklen:
Ads by MGDK