Danske dyrlæger advarer mod ekstremt smitsom sygdom: Spreder sig med lynets hast

Skrevet af Kristine Bugbee

05/04/2018
Har din hund diarré? Så skal den tjekkes.
Har din hund diarré? Så skal den tjekkes.
Hunde i hovedstadsområdet og Nordsjælland er i øjeblikket under angreb af en smitsom parasit, der giver voldsom diarré.

Dagens topnyheder

De to dyrlægeklinikker Nærum Dyreklinik og Dyrlægehuset i Holte advarer hundeejere mod en smitsomsom epidemi, der i øjeblikket spreder sig med lynets hast blandt hunde i Storkøbenhavn og Nordsjælland.

Det skriver Lokalavisen.

- I de seneste måneder har vi dyrlæger i Storkøbenhavn og Nordsjælland oplevet en sand epidemilignende tilstand med smitsom diarré. Især i Holte og i Nærum oplever vi rigtig mange smittede hunde, siger dyrlæge Mads Grøn fra Dyrlægehuset i Holte.

Årsagen til den epidemilignende situation blandt hunde i Storkøbenhavn og Nordsjælland er angiveligt en lille parasit kaldet Giardia. Den lever i tarmene hos mennesker og dyr og giver diarré, som kan være meget ildelugtende, gullig og blodig.

Parasitten er ekstremt smitsom, og derfor er det vigtigt at være opmærksom på sin hunds afføring og få den undersøgt øjeblikkeligt, hvis den viser tegn på at være smittet, så den kan komme i behandling.

- Når en hund bliver udsat for smitte, for eksempel via afføring, en kontamineret vandskål, tæpper eller legetøj, vil der typisk gå otte dage, inden symptomerne sætter ind, siger Mads Grøn.

Det uhyggelige ved parasitten er desuden, at mennesker kan blive smittet af deres kæledyr. 

Dyrlægen stiller diagnosen hos hunde ved hjælp af en afføringsprøve.

Læs også

Cocker Spaniel - Fakta om Cocker Spaniel - alt fra karakteristika, historie, anvendelse, mentalitet, temperament til opdragelse og pleje. Samt hundens specielle behov, motion og krav.

Golden Retriever - Retrieveren er en imødekommende og tillidsfuld hund, som er meget loyal over for sin familie. Golden Retriever er glad for børn, venlig mod andre hunde, glimrende selskabshund og jagthund.

Rottweiler - Rottweileren hører til blandt de ti mest intelligente hunde. Den elsker at blive trænet og let ved at lære, selv om den kan være stædig. En Rottweiler er trofast og kærlig overfor familien, men kan være reserveret overfor fremmede.