Armstrong tiltalt for flugtbilisme: Kæreste tog skraldet

Den tidligere amerikanske cykelrytter Lance Armstrong, hvis omdømme faldt fra tinderne, da han i 2012 indrømmede et årelangt dopingmisbrug, er kommet i nye problemer.

43-årige Armstrong er tiltalt for at have påkørt to parkerede biler i skibyen Aspen og for at have forladt stedet "i for høj fart", efter at han og kæresten, Anna Hansen, havde været til et velgørenhedsarrangement i byen.

Foruden selve påkørslen løj parret om, hvem der kørte bilen. I første omgang fortalte Anna Hansen nemlig politiet, at hun havde siddet bag rattet, fordi Lance Armstrong "havde fået en smule at drikke".

Men vidner på det hotel, hvor velgørenhedsarrangementet fandt sted, fortalte politiet, at det var Armstrong, der kørte bilen.

Konfronteret med vidnernes forklaring, erkendte Hansen, at de var blevet enige om at lyve for at undgå unødig opmærksomhed om Armstrong, der er et kendt navn i USA - også uden for cykelsporten.

Foruden de to biler, der blev beskadiget ved sammenstødet, blev Armstrong og Hansens bil, en GMC Yukon, også "markant beskadiget", oplyser politiet.

Armstrong blev i 2012 frataget sine syv Tour de France-titler og udelukket fra cykelsport på livstid af det amerikanske antidopingagentur.

Retssagen mod Armstrong finder sted 17. marts.

/ritzau/Reuters

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.


Sammenlign sikre og regulerede casino-sider i Danmark. Udforsk de bedste online casinoer på www.bedrageri.com/online-casino


På Samlino.dk kan du beregne og sammenligne lån til bil på tværs af 15+ selskaber. Prøv i dag på www.samlino.dk/laan/billaan
 

Dagens Gossip