Bombetrussel: DSB satser på at samle 120 busser

DSB har fredag aften fået et stort antal busser til at transportere passagerer, der er berørt af bombetruslen på Odense Banegård.

Omkring klokken 18 har DSB fået 120 busser på plads til at hjælpe de mange passagerer.

Trafikinformationschef hos DSB Tony Bispeskov fortæller, at man er gået i gang med at afvikle de store køer af passagerer, der venter på at blive transporteret videre.

- Vi har en masse serviceguider på nogle af stationerne, og lige nu hjælper de med til at få afviklet busserne. Vi kan selvfølgelig ikke undgå, at folk løber ind i forsinkelser.

- Jeg kan derfor ikke afvise, at nogle risikerer at misse enten den første, anden eller tredje bus, men vi er i gang med at få folk transporteret videre, siger Tony Bispeskov.

DSB oplyser, at man blandt andet har hentet busserne ind fra byer som Esbjerg og Slagelse.

På trods af forsinkelserne opfordrer Tony Bispeskov passagerer til ikke at blive skræmt væk.

- Jeg vil fortsat råde folk med pladsbilletter eller med planer om at rejse i dag (fredag, red.) om fortsat at gøre det.

- Vi kan ikke vide, præcis hvornår politiet ophæver spærringen af Odense Banegård, men vi genoptager driften lige så snart, det sker, forsikrer Tony Bispeskov.

DSB oplyser, at politiet giver en ny melding om situationen på Odense Banegård klokken 19 fredag aften.

/ritzau/

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.


På Samlino.dk kan du beregne og sammenligne lån til bil på tværs af 15+ selskaber. Prøv i dag på www.samlino.dk/laan/billaan
 

 

 

Dagens Gossip