FAKTA: Det laver en dansk hofmarskal

Dronningen har udnævnt en ny hofmarskal. Det bliver den 60-årige direktør og tidligere redaktør Michael Ehrenreich, som efterfølger Ove Ullerup, der stoppede i sommer efter 11 år på posten.

Her er et indblik i, hvad den nye hofmarskal skal lave:

* En hofmarskal leder regentens såkaldte hofstat, som består af hoffets husholdning og institutioner.

* Hofmarskallen leder hofmarskallatet, som er regentens sekretariat.

* Hofmarskallen holder tæt kontakt med regenten om hoffets daglige administration. Det varetages af hofmarskallatet, som styrer kongehusets økonomi og personale og planlægger årets arrangementer ved hoffet.

* Det gælder statsbesøg, gallamiddage, aftenselskaber og officielle udlandsbesøg, som planlægges i snævert samarbejde med Statsministeriet.

* Hofmarskallen har ansvar for hoffets ceremoniel og etikette og bistås af ceremonimesteren.

* Embedet som hofmarskal bygger på en lang militær og civil tradition. Embedet var kendt, før Frederik III i 1660 indførte enevælden med uindskrænket magt til at regere.

* Titlen hofmarskal bruges nu kun i monarkens hofstat.

* De seneste danske hofmarskaller har været Hans Sølvhøj 1976-89, Søren Haslund-Christensen 1989-2003 og Ove Ullerup 2003-2014.

Kilde: Den Store Danske - Gyldendals åben encyklopædi.

/ritzau/

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.


Sammenlign sikre og regulerede casino-sider i Danmark. Udforsk de bedste online casinoer på www.bedrageri.com/online-casino


På Samlino.dk kan du beregne og sammenligne lån til bil på tværs af 15+ selskaber. Prøv i dag på www.samlino.dk/laan/billaan
 

Dagens Gossip