Fattig-Carina og Dovne-Robert har ændret os

Debatten om "Dovne-Robert" og "Fattig-Carina" har vakt så meget postyr, at fire ud af ti danskere på kun ét år har ændret deres syn på kontanthjælp.

Samlet set er der i dag flere danskere, der mener, at kontanthjælpen er for høj, end der var for ét år siden. Andre er til gengæld gået den modsatte vej - hver femte mener, at beløbet er for lavt.

Det viser en ny analyse, som ph.d. studerende Troels Fage Hedegaard, Center for komparative velfærdsstudier på Aalborg Universitet, har udarbejdet for Ugebrevet A4.

Analysen er baseret på danskernes syn på kontanthjælp i tre meningsmålinger - i efteråret 2011, i januar i år og senest i november.

- Der er en indikation af, at Carina-sagen havde en effekt, hvor der var offentlig vrede og utilfredshed og moralsk panik omkring kontanthjælp. Men der er også en trodsreaktion, siger Troels Fage Hedegaard.

Holdningsskiftet hos danskerne kommer netop som regeringen arbejder på højtryk med en omstridt kontanthjælpsreform, der ventes at blive præsenteret for Folketingets partier i første halvdel af 2013.

På det år, der er gået siden Özlem Cekic (SF) og Joachim B. Olsen (LA) højlydt skød debatten i gang, har knap fire ud af ti danskere skiftet mening i holdningen til kontanthjælpens størrelse.

Overordnet set mener 28 procent af danskerne i dag, at kontanthjælpen er for høj. Det gjorde 24 procent for et år siden - før debatterne om Carina og Robert.

Og hvor 44 procent for et år siden fandt kontanthjælpen passende, er det i dag kun 37 procent, som har dette synspunkt. Men samtidigt er der også 20 procent, der mener, at ydelsen er for lav.

Lektor Morten Ejrnæs, Institut for Sociologi og Socialt Arbejde, Aalborg Universitet, mener, at mediernes fokusering på Robert og Carina har medvirket til, at holdningen til fattige er blevet mere restriktiv.

Men når andre borgere samtidig bliver mere positive over for fattige, skyldes det ifølge forskeren, at de er blevet provokeret af de meget nedvurderende bemærkninger, der er blevet fremsat under debatten, lyder det.

/ritzau/

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.


Sammenlign sikre og regulerede casino-sider i Danmark. Udforsk de bedste online casinoer på www.bedrageri.com/online-casino


På Samlino.dk kan du beregne og sammenligne lån til bil på tværs af 15+ selskaber. Prøv i dag på www.samlino.dk/laan/billaan
 

Dagens Gossip