03/09/2018
Bacon i ovn
Sådan steger du bacon i ovn.
Bacon kan være en lidt fedtet affære og skal du stege bacon til flere personer, er den traditionelle måde på panden pludselig en tidskrævende affære, så hvorfor ikke stege bacon i ovn i stedet?

Dagens topnyheder

Der findes faktisk flere metoder til at få sprød bacon i ovn, og det behøver ikke at ende i timevis af rengøring efterfølgende.

Bacon i ovn

Det der afholder mange fra lave bacon i ovn frem for på panden, er typisk tanken om, at det sviner og kræver en masse rengøring efterfølgende, men sådan behøver det ikke at være.

Det handler blot om at bruge nogle enkle lette fifs, der mindsker stænk af baconfedt.

Traditionel ovn

Bruger du en traditionel ovn, er der tre måder du kan vælge at stege bacon i ovn på alt efter, hvilke remedier, du har til rådighed:

  • 1 bageplade med bagepapir
  • 1 rist i bradepande med bagepapir
  • 2 bageplader og bagepapir

Uanset, hvilken metode du vælger, skal du starte med at tænde ovnen på 200 grader almindelig ovn eller 180 grader varmluft.

Vælger du den første metode, bageplade med bagepapir, følger du blot disse steps:

Fremgangsmåde

  1. Dæk en bageplade med et stykke bagepapir der er et par centimeter større end selve bagepladen.
  2. Fold bagepapiret op i kanterne, så fedtet ikke stænker for meget ud i ovnen.
  3. Læg baconskiverne på, og sørg for at de ikke rager ind over hinanden.
  4. Sæt pladen i den varme ovn på nederste rille, så der er så langt til ovnens top som muligt
  5. Steg baconen i 10-12 minutter alt efter, hvor sprød du ønsker den.
  6. Tag baconen ud, og læg den på et stykke køkkenrulle.
  7. Lad det overskydende baconfedt størkne på bagepapiret – så er det lige til pakke sammen og smide ud i skraldespanden, når det er kølet helt af, i stedet for at ende med at risikere at komme til at stoppe køkkenvasken til.

Vælger du metode nummer to, bruger du en rist og en bradepande og gør følgende

  1. Beklæd evt. risten med bagepapir.
  2. Læg bacon på.
  3. Beklæd bradepanden med bagepapir.
  4. Sæt risten i bradepanden, så evt. fedt kan løbe af i den.
  5. Læg et stykke bagepapir over baconen, for at forhindre fedtstænk i ovnen.
  6. Sæt baconen i den opvarmede ovn på nederste rille i 10 minutter. 
  7. Har du brugt bagepapir på risten, lægges baconen på fedtsugende papir, når den er kommet ud af ovnen.

Ved den sidste metode skal du bruge to bageplader

  1. Læg bagepapir på bagepladen.
  2. Læg baconskiverne på i et enkelt jævnt lag.
  3. Læg bagepapir over selve baconen.
  4. Læg en bageplade oven på med bunden i vejret.
  5. Sæt i ovnen og steg ca. 10. minutter.
  6. Lad kødet trække på fedtsugende papir.

Har du ikke lige bagepapir ved hånden, kan du som alternativ benytte alufolie, hvis du lave bacon i en rigtig ovn.

Mikrobølgeovn

Denne metode er bedst, hvis du ikke har brug for at lave bacon til mange. Til gengæld er det nok den allermest rengøringsvenlige metode.

  1. Læg to stykker køkkenrulle på en tallerken.
  2. Læg et par (max. tre) skiver bacon oven på køkkenrullen, og sørg for at de ikke rør hinanden. 
  3. Læg yderligere to stykker køkkenrulle over kødet.
  4. Sæt mikroovnen på fuld effekt.
  5. Sæt baconen ind og giv den halvandet sekunder i mikrobølgeovnen.
  6. Tag tallerken og tjek baconen.
  7. Giv den evt. 10 sekunder mere. 
  8. Fortsæt med at give den intervaller af 10 sekunder, indtil den er som du ønsker den.

Såvel typen af bacon samt selve mikroovnen har indflydelse på stegetiden. Derfor bør du den første gang prøver dig lidt forsigtigt frem med 10 sekunders intervaller.

Tips til bacon i ovn

Bacon har tendens til komme til at krølle, men du kan mindske risikoen ved enten at sætte noget ”tungt” på kødet, så det holder formen eller ved at bruge en gaffel til at prikke små huller i baconen, inden den steges.

Er du ikke til krøllet bacon, så brug en lavere ovntemperatur - 160 grader almindelig ovn og 150 varmluft og sæt baconen ind i en kold ovn i stedet for en varm. Bacon skal så have omkring 15 minutter i stedet.

Uanset om du vælger at stege baconen på panden eller i ovnen, så hæld aldrig det overskydende baconfedt i vasken, da den kan stoppe til.

Har du brugt panden eller en bageplade uden bagepapir, og ønsker at vaske op med det samme, så hæld det overskydende fedt over i en lille skål, inden du vasker op.