Ammer du stadig efter seks måneder? Så bør du læse dette

Selv små vaner i spædbarnsalderen kan få betydning langt senere i livet. Det antyder en omfattende britisk undersøgelse, hvor forskere har analyseret tusindvis af børns kognitive udvikling – og fundet markante forskelle afhængigt af, om de blev ammet som seks måneder gamle.

Over 40 målbare fordele

Forskere fra University of Bristol har gennemgået data fra det store ALSPAC-studie, hvor mere end 14.500 familier i 1990’ernes Storbritannien blev fulgt tæt fra graviditeten og ind i børnenes ungdomsår. Målet var at finde ud af, om der kunne spores en sammenhæng mellem amning ved seks måneders-alderen og barnets senere neurokognitive præstationer.

Svaret er ja – og ikke bare i enkelte tilfælde.

Ud af 373 forskellige kognitive målte resultater havde hele 42 en signifikant sammenhæng med, om barnet blev ammet ved seks måneder. Det gjaldt blandt andet IQ, læse- og regnefærdigheder, sprogbrug, finmotorik og – mere overraskende – højrehåndethed og evnen til at føre en samtale.

Et robust mønster i IQ og skolepræstation

Selvom nogle udviklingstræk i børnehavealderen viste begrænset sammenhæng med amning, tegnede der sig et tydeligt billede i skolerelevante færdigheder: De børn, der stadig blev ammet som seks måneder gamle, scorede gennemsnitligt mellem 4 og 5 IQ-point højere ved både 8 og 15 års alderen – både verbalt, performativt og samlet.

Især læsefærdigheder viste sig at være stærkt forbundet med amning, og samme tendens kunne ses i matematikresultater målt både af lærere og i nationale tests. Staveevne viste derimod svagere associationer.

Samtidig scorede de ammede børn bedre i en måling af såkaldte “pragmatiske samtaleevner” som niårige – et område, der sjældent er blevet undersøgt i tidligere forskning, men som kan have stor betydning for social og kommunikativ udvikling.

Justering for sociale forskelle

For at få et så præcist billede som muligt justerede forskerne for en lang række sociale og demografiske forhold, herunder forældrenes uddannelsesniveau, moderens alder ved fødslen, boligforhold, fødselsmetode og rygning under graviditeten. Det skulle sikre, at effekterne af amning ikke blot afspejlede forskelle i baggrund.

Selve analysen blev foretaget ved hjælp af en statistisk metode, hvor kun de stærkeste sammenhænge – dem med ekstremt lave p-værdier – blev betragtet som signifikante. Det betyder, at resultaterne er robuste, men også at nogle potentielt reelle effekter kan være blevet sorteret fra.

Ikke bare en tilfældighed

Selvom det ikke er muligt at fastslå årsagssammenhæng i et observationsstudie som dette, bakker resultaterne op om tidligere undersøgelser – blandt andet en stor randomiseret undersøgelse fra Hviderusland, hvor børn med støtte til amning klarede sig bedre i sprog og læsning end kontrolgruppen.

Særligt styrkende er, at undersøgelsen bygger på en langvarig, bredt repræsenteret befolkningsgruppe og objektive testresultater – og ikke blot forældreskøn. Samtidig reducerer det risikoen for hukommelsesforvrængning, at data om amning blev indsamlet tæt på begivenhederne.

Begrænsninger og perspektiver

Selvom resultaterne er markante, er der også begrænsninger: Undersøgelsen er primært baseret på hvide europæiske familier, hvilket kan begrænse generaliserbarheden. Derudover blev børn, som stoppede amning før seks måneder, udeladt, hvilket gør det vanskeligt at vurdere, om der er tale om en gradvis eller trinvis effekt.

Men billedet er klart: Børn, der blev ammet i mindst seks måneder, klarede sig i gennemsnit bedre – særligt på intelligens og skoleevner. Det gælder selv efter kontrol for sociale forskelle.