Derfor forlader mænd kvinden, de elsker

Skrevet af Kirstine Petersen

26/06/2015
Det kan godt være en ide at stikke speltbollen ind og lytte en ekstra gang til ham.

Mest læste i dag

Dagens.dk har tidligere bragt en artikel om, hvorfor kvinder forlader mænd, de elsker. Derfor er det på sin plads at bringe en forklaring med modsat fortegn; hvorfor mænd i nogle tilfælde forlader kvinder.

Uanset om vi vil være ved det eller ej, er kvinder mange gange (en smule) mere krævende end mænd: Det er ofte kvinden, der bestemmer kostplanen: Lever “vi” efter den nyeste økologiske, fairtrade spelt-kur eller står den på gode gamle frikadeller med sovs?: Mor handler ind, mor er på kur, mor bestemmer menuen.

Læs også: Din mand skal bestemme i forholdet

Kvinden bestemmer ofte også, hvilken bil familien ender med at købe (og derfor begyndte bilproducenter at lave håndtag på bilen, som hindrede mor i at brække en negl på skidtet).

Kvinder bestemmer også i høj grad, hvordan hjemmet indrettes, og hvad “vi” skal bruge weekenden på (nej skat, det er på tide, at du bruger en weekend sammen med MIG i stedet for på en pub med vennerne – også selvom der er landskamp). De bestemmer, at “Sex and the City” ER en god serie…

Indkøb, kost, indretning af hjemmet, god smag i TV, køb af større ting så som bil, hvad manden skal lørdag aften…. Et mønster danner sig.

Læs også: 5 ting kvinder vægter højt, når de vælger bil

Men! Det kan være en vældig god ide at stikke speltbollen ind og lytte en ekstra gang til, hvad HAN fx har lyst til at spise; og er det en stor, fed burger med ekstra bacon og en skovlfuld pomfritter, ja så lad dog manden. Nævnte situationer falder nemlig ind under nogle af de hyppigste grunde til, at mænd forlader deres koner og kærester.

For mange krav kvæler manden
Der er flere kvinder end mænd, der forlader sin partner. Alligevel er det jo ikke uhørt, at det er manden, der får nok og går. Ofte handler det om, at kvinder er bedre til at lytte til sig selv og derfor stille tydelige krav, end mænd er. Det forklarer Vigga Wagtberg, der er parterapeut.

Læs også: Hulemanden Carl Mar: Derfor er det kvinden, der bestemmer

Hun peger på, at mænd, der går fra deres partner, ofte gør det, fordi de føler, de ikke kan leve op til kvindens krav, eller at de simpelthen føler sig overhørt eller afvist. Det betyder dog ikke, at de ikke stadig elsker kvinden:

- Mange mænd vil rigtig gerne løse problemerne med kvinden. Men de har måske ikke så meget træning i at tale om tingene og tænker måske også: Hvorfor skal jeg snakke om, at jeg er irriteret? De går i stedet i forsvarsposition over for de initativer, som kvinden kommer med, og det kan ende med et brud, siger Vigga Wagtberg.

Hun lytter via sit arbejde til mange pars problemer, og peger på, at mænd forlader kvinder, selv hvis de stadig elsker dem, hvis de:

1) Føler sig afvist – for eksempel seksuelt eller generelt i forhold til berøring, nus, intimitet og lignende.

2) Føler sig forsømt – for eksempel savner opmærksomhed, opvartning og sjov med kvinden i hverdagen.

3) Får deres grænser overskredet – for eksempel hvis kvinden taler nedladende, sarkastisk, bebrejdende eller anklagende til ham under fire øjne, eller mens andre kigger på.

4) Føler, at der ikke er plads til at leve efter hans egne præmisser i forholdet, men parforholdet kun handler om kvindens behov. F.eks. hvis han ikke kan "få lov" til at se sine venner, spise takeway en gang imellem, slappe af, se tilfældigt TV osv. Hvis han føler, at han skal leve efter nogle forventninger, som ikke er hans egne, men stammer fra kvinden eller omverdenen.

5) Ikke er opmærksomme på, hvordan han påvirker kvindens følelser med deres egen adfærd, og derfor bebrejder hende for at være "kold", "afvisende", "perfektionistisk", "dominerende" uden at overveje, hvorfor hun er sådan. Måske føler hun sig selv forsømt eller overset. Han risikerer at overse nogle af hendes behov, så de kommer ind i gensidigt mønster med afvisninger, konflikter, pres eller lignende i stedet for at komme tættere på hende.

Læs også: 10 grunde til at kærestepar, der spiser sammen, bliver sammen

Derfor må budskabet til kvinder være; lyt til ham, spørg hvad han har lyst til, accepter, at han har andre behov end dig. Vigga Wagtberg understreger dog, at kvindens behov og grænser selvfølgelig er præcis lige så vigtige som mandens:

- Kvinder ikke skal acceptere hvad som helst, bare for at holde på sin mand. Hun har lige så stor ret til at holde fast på sine behov som han har, understreger hun.

Følg Dagens Kvinder for flere lignende artikler: