Forskeren afliver nu flere af de myter, som i årevis har floreret om, hvordan man bedst forebygger sygdommen.
Lige nu læser andre
Mange tror, at den rette kost, de rigtige grøntsager og den perfekte træningsrutine kan beskytte mod kræft.
Men ifølge forsker og overlæge Maren Weischer er det en misforståelse.
Hun afliver nu flere af de myter, som i årevis har floreret om, hvordan man bedst forebygger sygdommen.
Maren Weischer, der har forsket i kræft i mere end to årtier, fortæller til Berlingske, at hun ofte bliver mødt med spørgsmål som: Hvordan undgår jeg kræft? Hvor meget skal jeg motionere? Hvad bør jeg spise?
Hun erkender, at vi som mennesker ofte leder efter små genveje til et længere og sundere liv, men understreger, at det sjældent er de hurtige valg, der gør forskellen.
Læs også
Det skriver B.T,
Slår myterne til jorden
Ifølge Maren Weischer florerer der mange fejlopfattelser om, hvad man kan spise sig rask eller syg af.
Hun nævner eksempler som, at grapefrugt skulle kunne forebygge kræft, at broccoli skulle være sundere end grønkål, og at champignoner øger risikoen.
Dog findes der ingen videnskabelig dokumentation for, at specifikke fødevare kan beskytte mod kræft.
Selv om Kræftens Bekæmpelse vurderer, at omkring 40 procent af kræfttilfælde kan forebygges, er det især ved at undgå rygning, bruge solcreme og få HPV-vaccination.
Læs også
Myterne om “superfoods” skaber ifølge Maren Weischer blot unødig frygt og forvirring.
Et andet udbredt råd er, at meget motion og et liv uden sukker kan forhindre kræft. Det afviser forskeren.
Hun understreger dog, at motion og en sund kost fortsat har værdi. Bare ikke som en garanti mod kræft, men for at give mere energi og styrke i hverdagen.
For Maren Weischer handler forebyggelse om at bruge sin sunde fornuft.
Hun ryger ikke, bruger solcreme og har fået sine børn HPV-vaccineret.
Læs også
Hun møder ofte patienter, der bebrejder sig selv for ikke at have levet “sundt nok”.
Den skyld, mener hun, er unødvendig, da kræft ofte rammer helt tilfældigt.
Afsluttende påpeger forskeren, at man skal huske at leve, mens man lever.