52-årig fængsles for samleje med dreng i Tinglev

30/01/2013 16:46

Newspaq

Nyheder

Mest læste i dag

En 52-årig mand fra Sønderborg-egnen er blevet varetægtsfængslet i fire uger af Retten i Sønderborg for et formodet seksuelt overgreb på et familiemedlem.

- Sigtelsen lyder på samleje med et familiemedlem, en dreng, siger Morten Wosylus, senioranklager ved Syd- og Sønderjyllands Politi.

Overgrebene skal være sket i Aabenraa i perioden fra 2008 til 2010, oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi.

Den 52-årige er sigtet efter en paragraf, hvor der enten er tale om en dreng under 12 år, eller også mener politiet, at manden har brugt tvang eller trusler under overgrebene.

Politiet fik en anmeldelse om overgreb fredag i sidste uge og kunne allerede tirsdag klokken 15.15 anholde den 52-årige.

Grundlovsforhøret startede klokken 11 onsdag og blev holdt for lukkede døre.

Den 52-årige mand har valgt at kære beslutningen til landsretten.

/ritzau/