Derfor er din snapsebrandert så rædselsfuld

Det er ikke altid sjovt at vågne op efter årets julefrokost.

Mange har ekstra ondt i håret og værre tømmermændene end normalt, men er det rigtigt, at din snapsebrandert i virkeligheden værre end andre branderter?

- Det er en myte, at man bliver mere fuld af snaps end af så meget andet. Forklaringen på, hvorfor en snapsebrandert kan gøre ekstra ondt, er simpelthen, at vi drikker mere til julefrokoster, forklarer ernæringsekspert Christian Bitz til tv2.dk.

En ting er, at de våde varer har lettere ved at finde vej indenbords, men vi drikker også på en anden måde end normalt:

- Til julefrokosten drikker vi stærk spiritus (snaps) til maden, og det er trods alt de færreste af os, der plejer at gøre det. Normalt venter vi med de stærke drinks til senere på aftenen. Derfor får vi totalt set en større mængde alkohol indenbords under en julefrokost, uddyber Christian Bitz.

Han har desværre ingen mirakelkur mod at ligge brak dagen derpå - kun de klassiske råd:

- Hold igen. Og drik altid kun snaps sammen med mad. Så bliver snapsen nemlig lidt længere tid i din mave, og dermed bliver noget af alkoholen nedbrudt og mindre kommer ud i kroppen, fortæller Christian Bitz til tv2.dk.

 

 

Dagens Gossip