Dødelig jagt: Justin Bieber-paparazzi dræbt

Politiet i Los Angeles efterforsker en hændelse, hvor en paparazzi-fotograf blev ramt af en bil efter at have taget billeder af popstjernen Justin Biebers hvide Ferrari.

Den 29-årige fotograf, som ikke er identificeret, døde på et hospital i byen, skriver avisen Los Angeles Times.

Ulykken skete, da manden fik øje på Biebers bil, der var blevet stoppet af politiet på Sepulveda Boulevard.

Det var dog ikke 18-årige Bieber, der sad bag rattet i den hvide Ferrari, og den unge stjerne var angiveligt slet ikke med i bilen.

Den nu afdøde fotograf løb alligevel over vejen for at få et par eftertragtede fotos af stjernens sportsvogn.

Da han vendte sig for at gå tilbage over vejen, blev han imidlertid torpederet af en anden bil.

Politiet har afhørt føreren af ulykkesbilen, men der er ikke sket nogen anholdelser i sagen, skriver Los Angeles Times.

Justin Bieber blev opdaget på hjemmesiden YouTube i 2008 af Scooter Braun, der senere er blevet hans manager.

Hans officielle YouTube-kanal blev oprettet i 2009, og siden er hans musikvideoer blevet set to milliarder gange.

Det gør den unge stjerne til den kunstner, der har haft flest hits i verdenshistorien.

/ritzau/

 

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.


På Samlino.dk kan du beregne og sammenligne lån til bil på tværs af 15+ selskaber. Prøv i dag på www.samlino.dk/laan/billaan
 

 

 

Dagens Gossip