Landstræner rystet over drenges dødsvold

Sagen om de tre unge fodboldspillere fra Amsterdam, der angreb en linjevogter så voldsomt efter en fodboldkamp, at han senere døde af sine kvæstelser, har sendt chokbølger gennem hollandsk fodbold.

Senest har en af landets største fodboldnavne, Ajax-træner Frank De Boer, udtrykt forfærdelse over det, der er sket.

- Hvordan kan 15- og 16-årige flippe sådan ud? Hvordan er de blevet opdraget? Vi er nødt til at gøre noget, for det er vanvittigt, siger De Boer ifølge hollandske medier.

41-årige Richard Nieuwenhuizen var linjevogter i en U/17-kamp mellem Buitenboys og Nieuw Sloten.

Efter kampen blev han overfaldet af de tre Nieuw Sloten-spillere og kollapsede senere på grund af de hovedskader, han pådrog sig. Han blev bragt på hospitalet, hvor han gik i coma og senere døde.

De tre drenge skal senere tirsdag for retten. De er blevet smidt ud af klubben, der samtidig har suspenderet samtlige kampe i den kommende weekend af respekt for den afdødes familie.

/ritzau/

 

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.


På Samlino.dk kan du beregne og sammenligne lån til bil på tværs af 15+ selskaber. Prøv i dag på www.samlino.dk/laan/billaan
 

 

 

Dagens Gossip