Messi: Point vigtigere end målrekord

Lionel Messi brød i udekampen mod Real Betis rekorden for flest scorede mål i et kalenderår, men det er ikke noget, der optager den lille argentiner med de store fodboldevner særligt meget.

- Det er meget fint, for hvad det så end betyder, men sejren er det vigtigste. Den betyder, at vi fastholder forspringet til de andre hold, siger Messi ifølge den catalanske sportsavis Mundo Deportivo.

- Rekorden er smuk, men det afgørende er triumfen, fastslår han efter den knebne 2-1-sejr på Real Betis' hjemmebane i Sevilla.

- Det var som sædvanligt meget svært at komme her. Betis klarer sig fint i ligaen, og spiller rigtigt godt.

Scoringsrekorden er slet ikke nok til at opfylde Messis ambitioner i denne sæson efter sidste års skuffelser, hvor FC Barcelona blev slået ud i semifinalen af Champions League, og Real Madrid nappede mesterskabet i den hjemlige liga.

- Mit mål i år er at vinde alt på klubniveau. Mesterskabet, pokalturneringen og Champions League, siger Messi.

Til spørgsmålet om, hvad den næste store udfordring er, svarer han beskedent:

- At få et godt resultat i Cordoba, siger argentineren med henvisning til onsdagens udekamp i den spanske pokalturnering.

Messi scorede begge mål i 2-1 sejren over Betis og er nu oppe på 86 scoringer i 2012. Det er et enkelt mål mere, end den tyske målkonge Gerd Müller - også kendt som "Der Bomber" - scorede i 1972. Dengang overgik tyskeren legenden Peles rekord fra 1958.

Fans af den tidligere Bayern München-spiller med de stolpetykke lår bemærker på Twitter, at Müller spillede færre kampe end Messi har gjort i år.

Lionel Messi har sat flere flotte rekorder, mens han har spillet i Barcelona, hvor han gjorde debut i 2004 som 17-årig. Sidste år satte han blandt andet rekord med fleste scorede mål i en fodboldsæson, da han nettede 50 gange i Primera Division.

Barcelona møder i sin næste hjemmekamp Atlético Madrid, der ligger nummer to i ligaen.

/ritzau/

 

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.


Sammenlign sikre og regulerede casino-sider i Danmark. Udforsk de bedste online casinoer på www.bedrageri.com/online-casino


På Samlino.dk kan du beregne og sammenligne lån til bil på tværs af 15+ selskaber. Prøv i dag på www.samlino.dk/laan/billaan
 

Dagens Gossip