Odense og København klar til modersmålsforsøg

To af landets største kommuner melder sig nu klar til at deltage i et forsøg med modersmålsundervisning, som børne og undervisningsminister Christine Antorini (S) netop har præsenteret.

- Som integrationsborgmester for landets mest mangfoldige by er jeg meget glad for, at regeringen nu har valgt at lave et ordentligt forsøg med modersmålsundervisning, siger Københavns integrationsborgmester, Anna Mee Allerslev (R) i en kommentar.

Regeringens plan er, at der fra sommerferien skal indføres modersmålsundervisning på 200 folkeskoler landet over.

Der er tale om en forsøgsordning til 30 millioner kroner. Målet er at finde ud af, om undervisningen styrker de tosprogede elevers kompetencer.

I København er det kun meningen, at en del af de tosprogede elever skal have modersmålsundervisning som led i forsøget. Ifølge integrationsborgmesteren er man dog villig til at udvide ordningen.

- Radikale Venstre i København er faktisk villige til at gå endnu længere og afsætte pengene til at udvide regeringens forsøg med en ordning i København, hvor vi giver alle tosprogede elever modersmålsundervisning, siger Anna Mee Allerslev.

Også i Odense mødes udspillet med glæde. Ifølge børne- og ungerådmand Brian Dybro (SF) kan forsøget være vejen frem, når det gælder om at få hævet de tosprogliges faglige kompetencer.

- Vi har allerede i Odense gode erfaringer med modermålsbaseret undervisning. Vi ved, at det løfte denne gruppe - og det er der brug for, siger Brian Dybro i en pressemeddelelse.

/ritzau/

 

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.


Sammenlign sikre og regulerede casino-sider i Danmark. Udforsk de bedste online casinoer på www.bedrageri.com/online-casino


På Samlino.dk kan du beregne og sammenligne lån til bil på tværs af 15+ selskaber. Prøv i dag på www.samlino.dk/laan/billaan
 

Dagens Gossip