V: Strammere krav til 9. klasse-eksamener

Afgangsprøven i 9. klasse har i dag ingen reel betydning. Og det skal der laves om på, mener en enig opposition, skriver Politiken.

De borgerlige tager nu kravet med til forhandlingerne om den kommende skolereform, som børne- og undervisningsminister Christine Antorini (S) har indkaldt partierne til på torsdag.

Længst går Venstre, som nu gør ændringer af afgangseksamen til deres hovedkrav i forhandlingerne. Partiet mener blandt andet ifølge avisen, at elever ikke skal kunne fortsætte i uddannelsessystemet, før de har bestået afgangsprøven i 9. klasse.

- Som situationen er i dag, er der for mange, der klarer de afsluttende prøver rigtig skidt og har store faglige problemer. Men det har ingen konsekvenser. Det skal ændres, siger Venstres undervisningsordfører Karen Ellemann til Politiken.

Hvis det står til Venstre, skal landets 9.-klasses-elever fremover bestå alle fag, der afholdes afgangsprøver i. Sker det ikke, skal de gøre grundskolen færdig i 10. klasse, inden de kan blive optaget på en ungdomsuddannelse.

Venstre får opbakning fra Dansk Folkeparti, mens Konservative og Liberal Alliance også ønsker en ny afgangsprøve, dog ikke med så markante konsekvenser, som Venstre foreslår.

Undervisningsminister Christine Antorini erkender, at afgangsprøverne i dag ikke har den store betydning.

- Vi skal have udviklet de sidste år i folkeskolen, så vi får alle med fagligt.

- Regeringen har ikke diskuteret, om man ligefrem skal kunne dumpe, og jeg vil gerne vente med at drøfte forslagene, til vi sidder ved forhandlingsbordet, siger hun til Politiken.

/ritzau/

 

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


LeoVegas
Danmarks Mobilcasino.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.


På Samlino.dk kan du beregne og sammenligne lån til bil på tværs af 15+ selskaber. Prøv i dag på www.samlino.dk/laan/billaan
 

 

 

Dagens Gossip