Vanvittig fart kostede i aftes motorcyklist kørekortet i Slagelse

27/06/2012 12:49

redaktion

Nyheder
En fartglad motorcyklist må nu indstille sig på at lade motorcyklen stå et pænt stykke tid fremover. Det sker efter at han i aftes blev taget i en fartkontrol på Sorøvej i Slagelse. Her er der en hastighedsbegrænsning på 60 kilometer i timen, men motorcyklisten fræsede forbi fotovognen med hele 137 kilometer i timen. Det koster en ubetinget frakendelse af kørekortet og en klækkelig bøde. Fartkontrollen fandt sted fra klokken 20.20 til 21.43, og på de 80 minutter blev 33 bilister blitzet. Fire af dem får et klip i kørekortet. Mens den fartglade motorcyklist altså helt mister sit kørekort.

Mest læste i dag

field_body_value