Mikkel Petersen
Det handler langt mere om dig selv, end du tror.
Mens nogle mennesker sværger på, at de har set et spøgelse, oplever andre aldrig noget, der ligner det paranormale.
Spørgsmålet er, hvorfor vores oplevelser er så forskellige, når ingen af os lever i vidt forskellige verdener.
Forskere peger på flere forklaringer – og de handler mere om hjernen end om det overnaturlige.
Når intuition trumfer analyse
Ifølge Michiel Van Elk, psykologiprofessor ved universitetet i Leiden, hænger spøgelsesoplevelser tæt sammen med, hvordan vi tænker.
Han forsker i paranormale oplevelser, altså hændelser, der tilsyneladende bryder med naturens lovmæssigheder.
Hans forskning viser, at personer, der ofte rapporterer om paranormale oplevelser, typisk er mere intuitive og følelsesstyrede end analytiske. Det betyder, at de lettere tolker uforklarlige hændelser som udtryk for en intention eller vilje.
Hvis nøglerne pludselig falder ned fra et bord i et tomt rum, vil nogle tænke ”det var mærkeligt”, mens andre tænker ”der må stå nogen her”.
Det skriver illustreret videnskab.
Kortspil afslører tankemønstre
Van Elk har blandt andet lavet forsøg, hvor deltagere skulle gætte, hvor et bestemt spillekort lå i en bunke. Efterfølgende kunne han opdele deltagerne i to grupper.
Den første gruppe forklarede deres rigtige gæt som rent held. De er ifølge Van Elk sjældent personer, der tror, de har oplevet noget overnaturligt.
Den anden gruppe mente derimod, at de kunne føle eller intuitivt vide, hvilket kort der var det rigtige. Denne type mennesker er langt mere tilbøjelige til at tolke uforklarlige hændelser som paranormale.
En amerikansk undersøgelse fra 2009 peger på, at omkring 18 procent af befolkningen siger, de har set et spøgelse.
Hjerner med særlige forbindelser
Andre forskere har fundet lignende mønstre. Psykologiprofessor Christine Simmonds-Moore fra USA har vist, at mennesker med paranormale oplevelser ofte har stærkere kommunikation mellem hjernens to halvdele.
Det kan gøre dem mere åbne for subtile indtryk.
Den australske parapsykolog Michael Thalbourne peger på en anden forklaring: Hos nogle mennesker er grænsen mellem bevidst og ubevidst mere porøs.
Han kalder dem transliminale – og netop de personer er særligt modtagelige for indtryk, der kan opleves som overnaturlige.
En kombination af hjerne, personlighed og tolkning
Forskningen peger altså på, at spøgelsessyn ikke nødvendigvis handler om det paranormale, men om hvordan vores hjerner arbejder.
Nogle er mere analytiske, andre mere intuitive. Nogle tolker tilfældigheder som tilfældigheder – andre som tegn.
Og derfor kan to mennesker stå i det samme rum og kun én af dem hævde at have set noget.
