FAKTA: Den uendelige historie om IC4-togene

* December 2000: DSB bestiller 83 IC4-tog til i alt fem milliarder kroner hos italienske Ansaldobreda. De første togsæt skal leveres i 2002. Alle tog forventes at være leveret og i drift inden 2006.

* August 2003: De første togsæt kommer til Danmark, men de er ikke køreklar.

* September 2004: Togene forventes først klar i januar 2006.

* November 2005: DSB får udbetalt en bod på 250 millioner kroner på grund af forsinkelserne. DSB vurderer, at de første tog kommer på skinner i juni 2006. Samtlige togsæt forventes leveret i november 2008.

* Juni 2007: De første IC4-tog bliver testkørt i Danmark. De kommer dog ikke i drift på grund af lugtgener fra togets udstødning.

* Maj 2008: DSB giver Ansaldobreda et ultimatum: Det første tog skal køre i august 2008, og 14 togsæt skal være klar til drift i maj 2009. I modsat fald vil kontrakten blive ophævet.

* August 2008: Første IC4-tog kører i ordinær drift på en dansk strækning.

* Maj 2009: I et forlig får DSB 2,25 milliarder i kompensation fra italienerne mod at slække på en række krav i kontrakten. Ny dato for endelig levering bliver udgangen af tredje kvartal 2012.

* Januar 2011: De første IC4-togsæt med "Pakke 1" indsættes i passagertrafikken, da det bliver muligt at koble flere togsæt sammen.

* November 2011: DSB indstiller al kørsel med IC4, efter at togene to gange på få dage er kørt forbi røde stopsignaler.

* Juni 2012: En undersøgelse lavet af Danmarks Tekniske Universitet konkluderer, at bremseproblemerne skyldtes glatte skinner på grund af vintervejr og løvfald og ikke fejl på bremsesystemet.

* Juni 2012: Statsrevisorerne retter en skarp kritik af både DSB's og Transportministeriets håndtering af sagen med IC4-togene.

* Juli 2012: Trafikstyrelsen giver DSB tilladelse til igen at køre med passagerer i IC4-togene.

* December 2012: Et nyt forlig indgås med Ansaldobreda, som giver DSB mulighed for at annullere ordren på togsæt, der ikke er leveret med udgangen af september 2013.

* September 2013: DSB modtager det sidste IC4-tog - dagen inden man har mulighed for at annullere ordren.

* April 2014: Trafikstyrelsen frygter, at IC4-togene har skader i aksellejerne - skader, som er så alvorlige, at togene kan blive afsporede.

/ritzau/

 

Dagens Gossip