Lidegaard overtager Østergaards ministerpost

Uddannelsesminister Morten Østergaard (R) holder forældreorlov i hele januar. I den periode vil partifællen, klimaminister Martin Lidegaard (R), passe hans ministerium, oplyser statsminister Helle Thorning-Schmidt (S).

Morten Østergaard holder forældreorlov fra 2. januar til 3. februar.

Oppositionen har kritiseret, at Morten Østergaard ikke holder sin tredjedel af den betalte barselsorlov, der skal øremærkes mænd, som det fremgår af regeringsgrundlaget.

Derfor har Venstres ligestillingsordfører, Fatma Øktem, kaldt Helle Thorning-Schmidt i samråd 10. januar i Folketingets Beskæftigelsesudvalg.

Her skal statsministeren dels svare på, om mandlige ministre bliver omfattet af øremærkningen af betalt barsel, dels forklare om hun vil tage kontakt med beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S).

For Mette Frederiksen har bedt et udvalg med eksperter se på barselsorloven, og Fatma Øktem mener, at udvalget skal sikre, at mandlige ministre holder mindst tre måneders barsel.

Danske mænd går alt for lidt på barsel. Det er konklusionen, hvis man sammenligner tallene fra Danmark med de andre nordiske lande.

Hvor islandske mænd står for en tredjedel af barslen og de svenske for en fjerdedel, viser tallene, at mændene i Danmark kun tager sig af syv procent af den samlede barsel.

Barselsorlov har været et stridspunkt mellem højre- og venstrefløjen i Folketinget det seneste årti. Flere gange nedstemte VK-regeringen forslag fra oppositionen om at afsætte en del af barselspengene til mænd.

/ritzau/

 

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.


Sammenlign sikre og regulerede casino-sider i Danmark. Udforsk de bedste online casinoer på www.bedrageri.com/online-casino


På Samlino.dk kan du beregne og sammenligne lån til bil på tværs af 15+ selskaber. Prøv i dag på www.samlino.dk/laan/billaan
 

Dagens Gossip