Ny handlingsplan skal stoppe fodboldballade

Gode fodboldoplevelser for alle.

Det er titlen på den handlingsplan, som onsdag formiddag bliver præsenteret på et pressemøde i Fodboldens Hus i Brøndby.

Det meddeler Dansk Boldspil-Union (DBU) i en pressemeddelelse.

Baggrunden for handlingsplanen er de mindre gode fodboldoplevelser, som fans fra tid til anden bliver udsat for rundt omkring i de danske fodboldarenaer.

Det er Justitsministeriet, Rigspolitiet, Danske Fodbold Fanklubber, Divisionsforeningen og Dansk Boldspil-Union, der siden i sommer har arbejdet sammen om at forbedre Loven om sikkerhed ved bestemte idrætsbegivenheder fra 2008.

På pressemødet vil blandt andre justitsminister Morten Bødskov (S), DBU-formand Allan Hansen og Rasmus Trenskow, formanden for Danske Fodbold Fanklubber, redegøre for kommende initiativer.

Handlingsplanen er rettet mod kampene i Superligaen og i pokalturneringen, DBU Pokalen.

/ritzau/

 

 

Dagens Gossip