Sir Alex sammenligner Van Persie med legende

Manchester Uniteds manager Alex Ferguson er rigtigt godt tilfreds med at have hentet Robin van Persie i Arsenal i sommerpausen.

Selv om skotten måtte hive 24 millioner pund op af muldvarpeskindet som betaling angriberen (cirka 220 millioner kroner), så er han ikke i tvivl om, at den 29-årige hollænder er hver eneste penny værd.

Faktisk mener Sir Alex, at van Persie er en af hovedårsagerne til, at United lige nu fører Premier League med et forspring på fire point ned til de forsvarende mestre fra Manchester City.

- Jeg er ikke meget for at fremhæve enkeltpersoner. Men nogle gange finder man den manglende brik i puslespillet, siger Ferguson til Uniteds kampprogram forud for onsdagens møde med Newcastle.

- Vi gjorde det, da vi hentede Eric Cantona til Old Trafford. Han viste sig at være den rigtige spiller på det rigtige tidspunkt. Han blev springbrættet for vores succes, siger Ferguson.

Robin van Persie har indtil videre lavet 12 mål for Manchester United i ligaen og er dermed nummer to på topscorerlisten, én scoring efter Swanseas Michu.

Næstmest scorende United-spiller er Wayne Rooney med syv ligamål.

/ritzau/

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.


Sammenlign sikre og regulerede casino-sider i Danmark. Udforsk de bedste online casinoer på www.bedrageri.com/online-casino


På Samlino.dk kan du beregne og sammenligne lån til bil på tværs af 15+ selskaber. Prøv i dag på www.samlino.dk/laan/billaan
 

Dagens Gossip